Det indre liv i graviditet, fødsel og moderskab

Jeg har erfaret at mange gravide går rundt og føler sig lidt alene med det indre liv der følger med graviditeten. Det er ikke altid let at få sat ord på og give plads til hvad der foregår, når hverdagen, omgivelser og familie larmer med alt deres.

Derfor har jeg besluttet at skabe et rum for gravide, hvor der er fokus på det mentale og følelsesmæssige liv i graviditet, fødsel og moderskab. Fordi det er en lettelse, at få lov at sige noget om sit eget indre liv og genkende de tanker og følelser de andre i gruppen deler. At få vished for den normale psykiske graviditet, lige som den udfolder sig hos den enkelte - helt ærligt.

Jeg afholder 4 workshops, med hvert deres tema. Du vil gå fra workshoppen med en større viden om den psykiske udvikling i graviditet og moderskab, samt nye indsigter i dit eget indre liv på rejsen til moderskabet. Du vil få mere ro på tanker og bekymringer og føle dig mere mentalt forberedt på fødsel og moderskab. Min forhåbning er, at du oplever mere overskud til at nyde graviditeten og dit moderskab - fra dit særlige ståsted.

Workshoppen vil være en vekslen mellem deltagernes input, små faglige oplæg og mine erfaringer. Gruppen er på max 6 deltagere og alle er velkomne uanset størrelsen på maven. Jeg holder rummet og sørger for tryghed, faglighed og struktur.

25/9 10.30-12.30: ER AFHOLDT
Graviditeten; den psykisk udvikling, omsorgen for sig selv og relationen til baby.

23/10 17.00-19.00:
Fødslen; forventninger og fødeplan. Kontrol og kontroltab.

20/11 13.00-15.00:
Moderskab; forventninger, en god nok mor og parforholdet.

18/12 11.00-13.00:
Tilknytning og relation; bevidsthed om egne mønstre og relationer. Stå stærkere som dig.

Prisen er 300 kr pr gang. Tilmelding på besked til mig på tumlino, er bindende når beløbet er indbetalt. Beløbet refunderes kun ved afbud fra mig. Hvis du ikke kan deltage alligevel, er du velkommen til at give pladsen til en anden.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Mulighed for tilskud:
Ja
Nej