Online ammekursus

Online ammekursus v. Susanne Kristensen, Jordemoder og IBCLC-certificeret ammevejleder (+90. min).

Ammeforberedelse er vigtigt. På dette online kursus lærer du om amning samt nyfødt trivsel så du kan komme bedst muligt fra start med et trygt og smertefrit ammeforløb.

 

Formålet med kurset
De overordnede mål er at give viden, der skaber genkendelighed og tryghed omkring amning og trivsel hos jeres nyfødte, samt redskaber til forebygge, handle og komme igennem eventuelle udfordringer. Samtidig ønsker jeg, at styrke jeres tro på egen kunnen og mavefornemmelse!

På kurset vil jeg klæde dig på med den nyeste forskningsbaserede viden, lære dig de vigtigeste redskaber, tips og tricks, samt give Jer som familie troen på, at I kan lykkes med amning.

Hvem er kurset for?
Kurset henvender sig både til førstegangsforældre og forældre med tidligere (evt problematiske) ammeerfaringer.
Det anbefales at se det allerede i graviditet, så I er godt forberedte.

Sådan foregår det
Når du booker kurset vil du indenfor et par timer modtage et link hvor du kan afspille kurset. Du vil have adgang til kurset i 8 måneder. Du kan tilgå kurset hjemme fra din egen sofa uanset hvor i verdenen du befinder dig. Har du spørgsmål, kan du skrive direkte til mig igennem Tumlinos samtale-system.

Kurset indhold
Kurset er inddelt i overskuelige kapitler, så I nemt kan finde og gense et bestemt emne, når I har brug for det.

  • Kapitel 1 : Introduktion af Susannes faglige og professional baggrund samt formålet med kurset.

  • Kapitel 2: Lær hvordan I bedst forbereder jer til at lykkes med amning og find ud af hvad der er fup og fakta i alle de gamle ammeråd.

  • Kapitel 3: Gode råd til partner (eller pårørende) , der spiller en stor rolle i at en amning kan lykkes.

  • Kapitel 4: Lær hvad jeres barn kan de første timer efter fødslen og hvorfor de er første timer er så vigtige for amningen.

  • Kapitel 5: Fokus er på sutte-teknikken. Lær hvordan jeres barn skal have fat på brystet, så du kan amme smertefrit og baby får optimalt udbytte af mælken.

  • Kapitel 6: Lær 4 ammestillinger (klassisk, tvillinge, laid back og liggende) samt lær de 4 vigtigste råd, når du skal bruge ammestillinger.

  • Kapitel 7: Hør hvad råmælken kan og lær hvor meget dit barn har brug de første dage.

  • Kapitel 8: Lær håndudmalkning trin for trin, lær hvilke tegn jeres barn viser ved sult og forstå nedløbsrefleksens mekanisme.

  • Kapitel 9: Lær om tegn på mælketilløb, få gode råd til spændte bryster samt vigtig viden når mælken er løbet til som kan optimere barnets trivsel.

  • Kapitel 10: Her gennemgåes et spædbarns normale ammehyppighed og I lærer at se hvordan jeres barn får nok mad.

  • Kapitel 11: I dette kapitel gennemgåes de mest hyppige udfordringer i et ammeforløb: smerter og sår, for lidt og for meget mælk, svamp m.m. Desuden omtales hjælpemidler som ammebrik, pumpe og flaske.

  • Kapitel 12: Forstå hvilke følelser der er på spil den første tid med jeres nyfødte, f.eks hormonbalance, søvn og sårbarhed.

Hvad betyder IBCLC-certificeret ammevejleder?

IBCLC er en international anerkendt uddannelse indenfor ammevejledning. IBCLC står for International Board Certified Lactation Consultant. Der findes kun denne internationalt anerkendte kvalifikation inden for ammevejledning.

For at kunne opnå certificeringen kræver det mange års klinisk erfaring med ammevejledning (1000 timers ammevejledning inden for 5 år) samt at kunne dokumentere 90 timers teoretisk uddannelse inden for amning. For at opnå certificerende skal man derudover bestå IBCLC-eksamen.

Se en kort introduktion til ammekurset her: