Samtale/jordemoderkonsultation

 

Samtale/jordemoderkonsultation

Fylder angsten og uvisheden om fødslen alt for meget i graviditeten?

Fylder angsten så meget, at du har svært ved at glæde dig til fødslen?

Har du haft en svær, dårlig eller traumatiserende fødsel?

Har du haft en svær fødsel, der står i vejen for en ny graviditet eller for glæden ved den næste fødsel?

Så har du brug for en samtale, hvor du får sat ord på og bearbejdet dine følelser og din fødselsoplevelse. Det er aldrig for sent at få en god fødsel!

En eller flere samtaler kan give dig afklaring om, hvad du kan forvente til fødslen eller hvad der rent faktisk er sket under din fødsel. Den kan vende angst til glæde, lette dig for eventuel skyldfølelse og give dig mening og sammehæng i det, der skal ske eller er sket i fødslen.

Udover samtalen om fødselsangst og den svære fødsel vil jeg anbefale dig at vælge en fødselsforberedelse, hvor du får konkrete redskaber til at håndtere fødslen. Redskaber du kan indøve og træne forud for fødslen.

Jeg er uddannet jordemoder, certificeret instruktør i Smertefri Fødsel, og er efteruddannet i fødselsangstsamtaler og efterfødselssamtaler.

Mit bedste bud til dig er en konkret fødselsforberedelse, fordi konkrete redskaber reducerer angsten og øger din tiltro og tillid til at du kan klare fødselsarbejdet. Mange af kursisterne starter kurset med stor fødselsangst og ender med at glæde sig til fødslen.
Flergangsfødende vender tilbage efter fødslen og beretter, at ”sidste gang blev jeg slæbt efter hesten, denne gang sad jeg i sadlen.” Sikke en sejr!

Har du allerede haft en samtale med den jordemoder du går hos eller har født med, kan du have brug for yderligere samtaler hos en jordemoder, der også er terapeut. Her vil jeg kunne hjælpe med en henvisning til den rette.

Jeg arbejder til dagligt på fødegangen i Horsens, og har tidligere arbejdet på fødegangen i Skejby og Silkeborg. Jeg har taget kurser i samtaler med kvinder, der har det svært på grund af fødselsangst og svære fødselsforløb hos Bente Nørgård (jordemoder, massage- og psykoterapeut) og Benthe Dandanell (jordemoder og psykoterapeut) og har stor erfaring med disse samtaler.

Jeg arbejder også som privatpraktiserende jordemoder, hvor jeg tilbyder samtaler omkring fødselsangst, bearbejdning af svære fødselsforløb og tilbyder konsultationer samt fødselsforberedelse i Skanderborg, Silkeborg, Horsens og Århus.

Pris pr. samtale 850 kr.

Mulighed for tilskud:
Ja
Nej