Fødselsforberedelse med smertefri fødsel-teknikker v. jordemoder

Med et grundkursus hos "den bedste fødsel" får du ejerskab til din fødsel. Her lærer man ikke om at føde – her lærer man at føde.

Datoer:

14/1 kl. 18.30-21.00

21/1 kl. 18.30-20.30

4/2 kl. 18.30-21.30

11/2 kl. 18.30-21.00

Du får 12 timers fødselsforberedelse fordelt på fire moduler over 4 uger og én efterfødselscafe, når alle på holdet har født.

Modul 1: Fødsel, afspændingsøvelse, to teknikker
Modul 2: Hormonlære, presseteknik, bristninger, ønskeliste
Modul 3: Partnermodul, fødsel, partnerstøtte & redskaber,
Modul 4: Visualisering, amning, igangsættelse, tiden efter fødslen
Modul 5: Efterfødselscafe

Du kan læse den fulde beskrivelse af hvert modul her

Kurset veksler mellem praktiske øvelser, teori og træning.

Den overordnede tankegang i grundkurset er, at du på hvert modul lærer en-to teknikker, som du indøver og træner 15 minutter dagligt under kurset efter lydfiler, som er en del af kursusmaterialet. Lydfilerne gør det nemmere at træne og lettere at bevare motivationen til træningen. De første par uger øver du efter flere lydfiler ca. 20 minutter dagligt.

Når kurset er slut, kan du nøjes med at træne 15 minutter dagligt efter lydfilerne. Der skal være minimum fire uger og gerne fire-seks uger efter endt kursus til træning frem til fødslen. Det er nemlig TRÆNINGEN, der giver den stærke effekt af min fødselsforberedelse.

Efter tre-fire ugers træning er teknikkerne så indøvede, at de fungerer som en slags betinget refleks: Teknikkerne sidder i kroppen, som derfor ved, præcis hvad den skal, når den første ve melder sig.

Jeg lægger vægt på, at der maks. er otte-ti kursister på hvert hold, at der er god tid og plads til spørgsmål og svar – og de dumme spørgsmål findes ikke.

Rigtig mange gravide har evalueret, at de er blevet overraskede over at lære, hvor stor indflydelse de reelt har på de beslutninger, der træffes undervejs i graviditeten og i fødslen. De har følt sig godt klædt på til at få indflydelse på, hvad de vil og ikke vil under deres fødsel. Du skal naturligvis gå efter at få den bedste fødsel og det kan jeg give dig, fordi jeg er jordemoder og har et indgående kendskab til fødsler.

Du evaluerer kurset og mig som underviser efter kursets slutning m.h.p. forbedringspotentiale for metoden og mig. Jeg opfordrer dig til at sende mig en fødselsberetning efter fødslen, hvor du fortæller, hvad forberedelsen har betydet for dig og hvordan det virkede for dig i fødslen. Evalueringen behandles helt fortroligt.

 

En fødsel er ligesom et marathon

Mange sammenligner en fødsel med at løbe en maraton. En maraton og en fødsel er en ekstrem kropslig og mental udfordring. Du ville aldrig begive dig ud på en maraton uden træning: Det samme bør gælde fødslen.

Fødslen sætter markante spor i forældreskabet. Kommer I styrkede ud af fødslen, har I meget større overskud til at fokusere på tilknytningen til jeres barn, amning og familiedannelse. En god fødsel betyder noget for jer og jeres barn resten af livet.

Ved at træne forskellige konkrete, kropslige og mentale teknikker, vil du og din partner blive rigtig godt rustet til at gå ind i fødselsarbejdet. I får vished for, hvordan I arbejder jer igennem fødslen ve for ve. Du vil opleve en mere aktiv fødsel med mindre angst, mere kontrol og færre smerter.
Al fødselsforberedelse er godt. Men noget er bedre end andet. En af mine kursister sagde efter kurset: ”Her lærer man ikke om at føde, her lærer man at føde.”

 

Efterfødselscafe

Når alle på holdet har født, inviterer jeg til en to-timers efterfødselscafe for dig og dit barn. Her får alle mulighed for at fortælle om, hvordan fødslen og tiden efter fødslen er gået.

På efterfødselscafeerne hører jeg den ene stærke og stolte beretning efter den anden. Selv en fødsel, der ikke nødvendigvis er gået som håbet, har alligevel været en god oplevelse med kontrol, tryghed, glæde og overskud.

Der er stor opbakning til cafeerne, og det særligt skønt for mig at mødes med alle igen. Det er rigtig vigtigt for mig at høre, hvad kurset og teknikkerne har betydet for dig/jer og det er rigtig vigtigt, at du får fortalt din helt unikke fødselshistorie og hører andres. Det er også vigtigt, at du får mulighed for at stille spørgsmål til fødslen og tiden efter fødslen. Har fødslen været svær, har jeg mulighed for at tilbyde dig en ekstra samtale.

 

Medlemmer af Sygeforsikringen Danmark kan opnå 30% refusion, fordi jeg er jordemoder. Se mere her.

Mulighed for tilskud:
Ja
Nej