Online fødselsforberedelse

Online fødselsforberedelse v. Susanne Kristensen, Jordemoder og IBCLC-certificeret ammevejleder (+160. min).

Viden skaber tryghed - og derfor er fødselsforberedelse betydningsfuldt. På dette online kursus, bliver du og din partner klædt på med den vigtigste viden og de bedste mestringsstrategier fra mine +16 års som jordemoder på fødegangen. Alt sammen med det formål, at skabe de bedste betingelser for kroppen og sikre Jer et trygt fødselsforløb.

 

Formålet med kurset
Målet med kurset er at få klædt dig og din partner grundigt på så I kan glæde jer til den kommende fødsel. I dette kursus har jeg samlet al min viden og alle de redskaber som jeg synes, er de vigtigste at have med sig når man går ind til fødslen og at kunne gøre brug af under selve fødselsforløbet. Mit mål er at formidle den nødvendige viden og de vigtigste redskaber til Jer, så I føler jer trygge i forløbet, kan deltage aktivt og kan være med til at påvirke jeres egen fødsel.

Hvem er kurset for?
Kurset henvender sig både til førstegangsforældre, forældre med tidligere evt. problematiske fødselsoplevelser og flergangsforældre som har brug for et brush-up kursus.
Det anbefales at gennemføre kurset allerede i graviditet, så I er godt forberedte.

Sådan foregår det
Når du booker kurset vil du indenfor et par timer modtage et link hvor du kan afspille de forskellige kapitler. Du vil have adgang til kurset i 8 måneder. Du kan tilgå kurset hjemme fra din egen sofa uanset hvor i verdenen du befinder dig. Har du spørgsmål, kan du skrive direkte til mig igennem Tumlino's samtale-system.

Kurset indhold
Kurset er inddelt i overskuelige kapitler, så I nemt kan finde og gense et bestemt emne, når I har brug for det.

  • Kapitel 1 : Introduktion
    Præsentation af Susannes faglige og professional baggrund, formålet med kurset samt kursets opbygning.

  • Kapitel 2: Tegn på fødsel
    Dette kapitel handler om ændringerne i kroppen op mod termin, som kan være tegn på kroppen modnes og gør klar til fødsel, f.eks. plukkeveer og afgang af slimprop.

  • Kapitel 3: Veer og vandafgang
    Lær om de mere sikre tegn på, at fødslen er i gang. Veer beskrives og der gennemgås hvordan man forholder sig ved vandafgang.

  • Kapitel 4: Oxytocin
    Bliv introduceret til det vigtige hormon oxytocin, dets virkning og fordele, samt måder hvorpå man kan booste og bevare det gode hormon.

  • Kapitel 5: Fødslens faser - opstarten
    Fokus er på kroppens fysiologiske arbejde i fødslens første fase. Ve-mønstre beskrives og der gives gode råd til mestring i denne fase, hvor man ofte er i hjemmet.

  • Kapitel 6: Fødslens faser - den aktive fase
    Dette kapitel omhandler det arbejde som kroppen skal igennem i udvidelsesfasen fra de 4-10 cm. Der gennemgås ve-mønstre samt kroppens typiske reaktioner i denne fase samt gode råd til mestring.

  • Kapitel 7: Fødslens faser - overgangsfasen
    Det sidste stykke tid op mod pressefasen har fået sit eget afsnit, da der ofte sker et skift i fødslen. I dette kapitel gennemgås hvilket stykke arbejde kroppen er i gang med - og hvad man ofte oplever som fødende og partner.

  • Kapitel 8: Fødslens faser - pressefasen
    Pressefasen beskrives både ifht. kroppens fysiologiske arbejde, men også hvordan det kan opleves som fødende og som partner.

  • Kapitel 9: Fødslens faser - moderkagens fødsel
    Læring om kroppens ”efterarbejde” når moderkagen skal fødes. Hør om efterveer, blødningsmængde og hvordan det foregår i timerne efter fødslen.

  • Kapitel 10: Hvornår ringer man til fødestedet?
    Få gode råd omkring kontakt med fødestedet, både for første- og flergangsfødende.

  • Kapitel 11: Barnets rotation
    I dette kapitel lærer I om barnets arbejde og bevægelse under fødslen for at komme ned gennem bækkenet. Dette vises med en dukke og kunstigt bækken.

  • Kapitel 12: Stillinger under fødslen
    Jeg gennemgår de forskellige stillinger og forklarer hvorfor stillingsskift er vigtige under fødslen.

  • Kapitel 13: Partner eller fødselshjælper
    Dette kapitel er dedikeret til partneren eller en fødselshjælper. Jeg kommer ind på konkrete ideer, gode råd og metoder der kan bruges til at hjælpe den fødende, samt råd til at passe på sig selv.

  • Kapitel 14: Smertelindring uden medicin
    Her lærer du om de tilbud og metoder som omhandler ikke-medicinsk lindring samt hvordan de virker. Meget af denne viden vil kunne bruges hjemme også.

  • Kapitel 15: Medicinsk smertelindring
    Hør om hvilke tilbud der findes, hvordan det virker, hvornår i fødslen det bruges og hvad eventuelle bivirkninger kan være.

  • Kapitel 16: Indgreb og udfordringer
    I dette kapitel gennemgås nogle af de hyppigst forekommende (normale) udfordringer i fødslen, som f.eks. ve-svækkelse. Desuden gennemgås kort indgreb som f.eks. sugekop og kejsersnit.

  • Kapitel 17: Skab en god oplevelse
    Fokus er på alle de ting man selv kan gøre for at skabe en god fødselsoplevelse.

Se en kort introduktion til fødselsforberedelsen her: