Efterfødselsmassage og jordemodersamtale (90 min.)

Efterfødsels massage og jordemoder samtale (90 min.)

Efterfødselssamtale, hvor du har mulighed for at tale dit fødselsforløb igennem, få råd og vejledning til dit ammeforløb eller måske har du brug for hjælp til at genopbygge kroppen gennem korrekt og skånsom træning. Uanset hvilket behov du har, tilpasses samtalen altid herefter.

Efterfødselsmassage kan være god for dig, som har brug for at få løsnet op efter en lang graviditet og fødsel. Ofte sidder der mange spændinger tilbage i kroppen, også selvom du ikke har haft en hård eller lang fødsel. Du mærker måske spændinger i nakke og ryg, fordi du pludselig bærer meget på et spædbarn, sover afbrudt om natten og måske ammer du også liggende i sengen.
Massagen kan enten bruges som ren velvære, men den kan også bruges til at afspænde kroppen og give dit ro i dit system, så du har mere energi til at nyde tiden med dit nyfødte barn.

Efterfødselsmassagen kan også for nogle virke forløsende, fordi det er en stor omvæltning at blive mor, uanset om det er første gang eller du har prøvet det før. Du får tid og ro til at vende blikket indad.

Min baggrund som jordemoder giver mig et stort kendskab til graviditet, fødsel og barsel og alle mine behandlinger tager udgangspunkt i min uddannelse og erfaring som jordemoder, hvorfor en efterfødselsmassage hos mig er en udvidet jordemoderkonsultation.

Du er velkommen til at tage dit barn med. Der er mulighed for at stille barnevogn udenfor og der er puslefaciliteter til rådighed. Hvis du har mulighed for at fx din partner går en tur med barnet under behandlingen, har du mere ro til at fokusere på at slappe af.

Bemærk at denne behandling tager ca. 90 min.

Der ydes tilskud fra Sygeforsikringen Danmark til jordemoderkonsultationer. Så hvis du er medlem af Danmark indberetter jeg elektronisk efter behandlingen og tilskuddet er på 30%.

Mulighed for tilskud:
Ja
Nej