Jordemoderkonsultation & samtale

Desværre er det offentlige tilbud om jordemoderomsorg efterhånden så skrabet, at vi som jordemødre kan have svært ved at føle, at vi kan stå inde for det.

Jeg vil derfor gerne tilbyde en anderledes jordemoderkonsultation, afholdt i rolige og stressfri omgivelser, hvor der er god tid - ikke kun til de obligatoriske undersøgelser, men også til de spørgsmål og temaer, som netop du og din partner har brug for tale om.

Konsultationen tilrettelægges selvfølgelig med udgangspunkt i jeres specifikke behov og kan for eksempel indeholde:

  • Samtale omkring graviditet og/eller fødsel og eventuelle tidligere fødselsoplevelser
  • Fysisk undersøgelse - herunder måling af blodtryk, urinundersøgelse, fostertilvækst, hjertelyd med mere
  • Udfyldelse af vandrejournal og andre papirer samt kommunikation med fødested, egen læge og sundhedsplejerske
  • Amme- og forældreforberedelse
  • Akupunktur, der understøtter din graviditet, forebygger og behandler graviditetsgener og forbereder krop og psyke til fødslen og moderskabet
  • Vejledning i kost og livsstil
  • Instruktion i Rebozo

 
Ældre søskende eller andre interesserede er velkomne.

Mulighed for tilskud:
Ja
Nej