Undgå medicinsk igangsættelse med bla modningsakupunktur

En fødsel starter naturligt, når krop og psyke er i den rigtige balance. Akupunktur kan ikke forcere fødslen i gang, hvis krop og psyke ikke er parat, men akupunktur kan bringe din krop og dit sind i balance, så chancerne øges for, at fødslen går i gang af sig selv på et tidspunkt, der er optimalt for dig og dit barn.

 

5-FASE AKUPUNKTUR

Hvis du gerne vil undgå igangsættelse af din fødsel og også ønsker de allerbedste forudsætninger for en sund, naturlig graviditet og et ressourcestærkt barn, er det en god idé at få akupunktur jævnligt gennem hele din graviditet ud fra 5-fase forståelsen, som du kan læse en hel masse om på min egen hjemmeside. Der gives normalt 5-7 behandlinger fordelt gennem graviditeten med start omkring uge 7-8.

Se også HER

 

FØDSELSFORBEREDENDE AKUPUNKTUR

Gives ugentligt fra graviditetsuge 35-36.

Det er i flere undersøgelser vist, at fødselsforberedende akupunktur kan forkorte dit fødselsforløb, mindske risikoen for, at du udvikler komplikationer under graviditet og fødsel, og øge chancen for, at din fødsel går i gang af sig selv til tiden.

Jeg tager altid udgangspunkt i en grundig, individuel kinesisk diagnose.

Behandlingerne kan medvirke til at:

  • regulere dit hormonsystem og funktionen af dine indre organer med mere
  • mindske stress og skabe ro og balance i krop og sind
  • øge tilførslen af blod til dit barn og din livmoder
  • afslappe sener og muskler i bækkenet og resten af kroppen
  • blødgøre din livmoderhals og forberede din livmoder på fødselsarbejdet
  • understøtte, at dit barn indstiller sig rigtigt i bækkenet
  • give energi og styrke dine grundlæggende ressourcer
  • lindre og forebygge eventuelle graviditetsgener

 

MODNINGSAKUPUNKTUR

Gives 2-3 gange ugentligt fra terminen (eller før, hvis din fødsel skal sættes i gang af en medicinsk årsag)

Dit barn har brug for, at du er i ro og hviler maksimalt i den sidste del af din graviditet, så ressourcerne kan koncentreres i barnet i stedet for, at de bliver brændt af ved udadrettet aktivitet. Ligeledes har din livmoder brug for ro for at kunne forberede sig til fødselsarbejdet. Modningsakupunktur bør derfor først gives fra din terminsdato.

Modningsakupunktur kan hjælpe med at blødgøre og afkorte din livmoderhals, så din fødsel kan forløbe lettere, når den går igang.

Hvis fødslen skal sættes igang medicinsk, kan modningsakupunktur gøre igangsættelse lettere.

I nogle tilfælde sætter modningsakupunkturen gang i livmodersammentrækninger. Hvis din krop ikke i forvejen er parat til at føde, vil disse sammentrækninger ikke føre til, at fødslen går i gang. De kan derimod give dig generende smerter, som kan strække sig over flere døgn, så du bliver udmattet og dermed har mindre energi, når fødslen endelig går i gang.

Du vil altid få en grundbehandling ud fra din personlige, kinesiske diagnose inden modningsakupunkturen. Denne behandling er med til at skabe en optimal balance, for at fødslen kan gå i gang og forløbe naturligt.

 

NATURLIG IGANGSÆTTELSE AF FØDSLEN

Gives fra uge 41 eller før, hvis din fødsel skal sættes i gang af en medicinsk årsag.
Læs om naturlig igangsættelse HER

Mulighed for tilskud:
Ja
Nej