Akupunktur for restitution i de første 41 dage efter fødslen

Graviditet og fødsel kræver enormt store energiressourcer af os. Det betyder, at alle kvinder er i relativt underskud af energi og blod, efter at de har født. Det gør dig ekstra sårbar, både psykisk og fysisk, og ekstra modtagelig overfor sygdomme. Samtidig skal du kontinuerligt bruge store mængder energi til mælkeproduktionen og til at restituere din krop og dit sind.

For at hjælpe dig med hurtigst muligt at genvinde din kraft og din styrke, så du kan blive en sund, rask og stærk mor for dit barn i mange år, anbefaler jeg 2-5 akupunkturbehandlinger indenfor de første 41 dage efter din fødsel, som kaldes Golden Month.

I den østasiatiske forståelse ses du og dit barn som én organisme, indtil dit barn er 9 mdr gammelt. Behandling af dig ger derfor ligeså gavnligt for dit barn, som for dig, og problematikker hos dit barn kan behandles gennem dig :-)

Golden Month behandlingerne kan hjælpe med:

  • restitution af fysiske og psykiske ressourcer efter fødslen
  • træthed og blodtab
  • ammevanskeligheder
  • smerter i eventuelle syninger
  • efterveer
  • hæmorrhoider og forstoppelse
  • væskeophobning og problemer med vandladningen
  • humørsvingninger, depression eller andre efterfødselsreaktioner
  • uro, gråd, kolik eller andet hos dit barn
Mulighed for tilskud:
Ja
Nej