Individuel fødselsforberedelse med smertefri fødsel-teknikker

Hvis du ikke er til holdundervisning, har særlige behov eller blot har et ønske om dit eget forløb sammen med din partner i dit eget hjem eller hos mig, har du mulighed for at vælge et individuelt kursus, der er tilpasset jeres særlige behov. Der er også mulighed for at gå sammen med en eller flere venner og lave et mindre hold hjemme hos jer.

Med et individuelt kursus får du ejerskab til din fødsel og muligheden for at skabe den bedste fødsel. Du får indholdet fra grundkurset og personlige rådgivningstimer, hvor du træner sammen med mig. Dermed kan du være sikker på, at du har indøvet teknikkerne korrekt og får gode råd til det, der måtte være udfordrende for dig. Du er meget velkommen til at invitere din partner med til rådgivningen, hvis I vil instrueres som par.

Der skal være minimum fire uger og gerne fire-seks uger mellem kursets sluttidspunkt og din termin, så der er god tid til træningen, som er det, der giver den stærke effekt ved denne forberedelse.

Kurset veksler mellem praktiske øvelser, teori og træning.
Indholdsmæssigt får du det samme som ved et grundkursus, blot i en mere koncentreret form:

Du og din partner får 2×3 timers supervision/undervisning af mig efter aftale. Du indøver teknikkerne og træner gennemsnitligt 15 minutter dagligt under kurset efter lydfiler, som er en del af kursusmaterialet. Lydfilerne gør det nemmere at træne og lettere at bevare motivationen til træningen. De første par uger øver du efter flere lydfiler ca. 25 minutter dagligt. Når kurset er slut, kan du nøjes med at træne 15 minutter dagligt efter en lydfil.

Efter tre-fire ugers træning er teknikkerne så indøvede, at de vil fungere som en betinget refleks, så kroppen ved præcis, hvad den skal gøre, når den første ve melder sig.

Jeg lægger vægt på, at der er god tid og plads til spørgsmål og svar og understreger, at de dumme spørgsmål ikke findes.
Du er velkommen til at kontakte mig med spørgsmål i perioden mellem kursets slutning og din termin.

Rigtig mange gravide har evalueret, at de er blevet overraskede over at lære, hvor stor indflydelse de reelt har på de beslutninger, der træffes undervejs i graviditeten og i fødslen. De føler sig godt klædt på til i højere grad at få indflydelse på, hvad de vil og ikke vil i deres fødsel.

Du skal naturligvis gå efter at få den bedste fødsel og det kan jeg give dig, fordi jeg er jordemoder og har et indgående kendskab til fødsler.

Du evaluerer kurset og mig som underviser efter kursets slutning med henblik på forbedringspotentiale for metoden og mig.
Jeg opfordrer dig til at sende mig en fødselsberetning efter fødslen, hvor du fortæller, hvad forberedelsen har betydet for dig og hvordan det virkede for dig i fødslen. Evalueringen behandles fortroligt.

Du er velkommen til at deltage i en efterfødselscafe, jeg jævnligt afholder med de, der har taget grundkurset på hold. Her mødes alle og får mulighed for at fortælle om, hvordan fødslen og tiden efter fødslen er gået. Der er stor opbakning til cafeerne, fordi det er vigtigt at få fortalt sin fødselshistorie og høre andres, og det er en stor glæde for mig at lytte med. Det er også vigtigt at du får mulighed for at stille spørgsmål til fødslen og tiden efter fødslen.

På efterfødselscafeerne hører jeg den ene stærke og stolte beretning efter den anden. Jeg hører om fødsler, der ikke nødvendigvis er gået som håbet, men alligevel har været en god oplevelse med kontrol, tryghed, glæde og overskud.
Det giver dig glæde og stor tryghed at træne, mestre og være sikker på, at det her skal din krop nok tage sig af og klare!

Et individuelt kursus koster 3250 kr.

Medlemmer af Sygeforsikringen Danmark kan opnå 30% refusion, fordi jeg er jordemoder.

Mulighed for tilskud:
Ja
Nej